Yes! jeg har nu sørget for aftensmaden, igen fået talt med mobilselskabet om fejlen på deres regning, ryddet lidt ud i køleskabet, tømt opvaskemaskinen og arbejdet lidt på de næste versioner af de to apps. Inden mine blodpropper havde jeg klaret disse ting ind mellem alt det andet i hverdagen og ikke tænkt videre over…
Alt lukker ned. Jeg kan næsten ikke holde øjnene åbne, og koncentrationen er umulig at bevare. Jeg sidder tilbage med en enorm frustration over gerne at ville, men ikke at kunne. Jeg kan ikke bare bide tænderne sammen, finde lidt mere energi og kæmpe mig igennem. Når min hjerne når sin grænse, hjælper viljen ikke…