Her finder du information om energiforvaltning som jeg selv har haft glæde af.
Såfremt du ikke ønsker at bruge teknologi findes der heldigvis meget viden om hvordan du griber energiforvaltning an med papir og blyant. Her har jeg samlet 4 af de kilder jeg selv har brugt til at lære metoden at kende.
Sundhed.dk har ligeledes lavet et skema som måske kan give dig en let start
Rigshospitalet
Træthed ved erhvervet hjerneskade (fatigue)
Region Midt
Energiforvaltning – Brug din energi bedst muligt
CSV
Energiforvaltning ved hjernetræthed
Du behøver ikke kende dit batteri for at komme i gang
Jeg kan tydeligt huske, hvor frustreret jeg var over ikke længere at kunne klare min hverdag, som jeg havde gjort før.
Jeg blev hurtigere stresset. Jeg mistede overblikket. Jeg glemte aftaler og ting, som tidligere havde været helt naturlige for mig at holde styr på.
Og måske det sværeste af det hele:
Jeg vidste simpelthen ikke længere, hvad jeg kunne holde til.
Når man læser om energiforvaltning, lyder princippet egentlig meget enkelt:
Du har en vis mængde energi til rådighed, og dine aktiviteter bruger noget af den energi.
Men så kommer spørgsmålene.
Hvor meget energi koster det egentlig at købe ind?
Er det 10, 20 eller 50?
Hvad med turen hen til butikken? Tæller transporten også?
Hvor meget energi får jeg tilbage, hvis jeg hviler mig?
Og hvor stor er min kapacitet overhovedet på en almindelig tirsdag?
Jeg oplevede hurtigt, at det kunne blive temmelig overvældende.
For hvordan skal man måle noget, man ikke rigtig kan se?
Du behøver ikke kende svarene
Det tog mig lang tid at opdage noget, som i dag virker helt indlysende:
Jeg behøvede ikke kende svarene, før jeg gik i gang – Tværtimod.
Det er ved at registrere min hverdag, observere hvad der sker og justere undervejs, at jeg langsomt lærer min egen energi at kende.
Vi er mennesker – ikke robotter.
Din energi er ikke nødvendigvis den samme hver mandag. En aktivitet koster heller ikke nødvendigvis præcis det samme hver gang.
Søvn, stress, smerter, mennesker omkring os, transport, støj og hundrede andre ting kan påvirke os.
Så mit råd er: Glem i første omgang at finde de perfekte tal. De kommer senere.
Start med din hverdag
Begynd i stedet med noget langt mere konkret:
Få din hverdag ind i kalenderen.
Læg dine aktiviteter ind i det detaljeniveau, du har brug for.
Hvis det er vigtigt for dig at registrere transporten til en aftale, så gør det.
Hvis et bad kræver energi, så skriv det ind.
Hvis indkøb, madlavning eller en telefonsamtale er noget, du skal bruge kræfter på, må det også gerne være der.
Der findes ikke et rigtigt eller forkert detaljeniveau.
Formålet er ganske enkelt at begynde at kunne se din hverdag.
Det alene kan give en ro og et overblik, som jeg selv havde meget brug for.
Lad EnergiForvaltning hjælpe med de første tal
EnergiForvaltning kan hente aktiviteterne fra din kalender.
Når du begynder, behøver du ikke selv sidde og gætte på energiværdien for hver eneste aktivitet.
Som udgangspunkt får aktiviteterne en standardværdi på 20, og dagens kapacitet sættes til 70 %.
De værdier er ikke et facit.
De er heller ikke et forsøg på at fortælle dig, hvor meget energi du har.
De er bare et sted at starte.
Du kan naturligvis ændre dem, når du vil.
Det vigtigste er, at der nu er nogle værdier i din plan, som du kan begynde at forholde dig til.
Og ja – i starten vil nogle af dem sikkert være helt ved siden af.
Det vigtigste sker bagefter
Når en aktivitet er overstået, kan du lave en observation i EnergiForvaltning.
Her kan du eksempelvis spørge dig selv:
Var det lettere, end jeg havde forventet?
Passede min vurdering nogenlunde?
Eller kostede det meget mere energi, end jeg havde regnet med?
Det er her, du begynder at lære noget virkelig værdifuldt om dig selv.
Måske opdager du, at selve indkøbet ikke er det værste, men at transporten og alle indtrykkene i butikken gør dig træt.
Måske opdager du, at to aftaler efter hinanden er for meget.
Eller måske finder du ud af, at du faktisk kan mere, end du troede, hvis du husker at lægge en pause imellem.
Den viden tager du med næste gang, du planlægger.
Du justerer lidt.
Observerer igen.
Og justerer igen.
Sådan lærer du langsomt dit eget batteri at kende.
Og huskesedlerne?
For mig hænger EnergiForvaltning og KeepTracked tæt sammen.
EnergiForvaltning hjælper mig med spørgsmålet:
“Hvad skal jeg bruge mine kræfter på – og hvor meget kan jeg planlægge?”
KeepTracked hjælper mig med:
“Hvordan kommer jeg igennem det, jeg har planlagt, uden at skulle holde det hele inde i hovedet?”
En aktivitet i kalenderen kan eksempelvis være “Gøre klar til gæster”.
Men hvad betyder det?
Rydde bordet.
Støvsuge.
Sætte kaffe over.
Finde kopper frem.
Huske medicinen.
Hvile inden gæsterne kommer.
Her kan en tjekliste eller en række billeder i KeepTracked gøre den store opgave konkret og overskuelig.
På den måde kan du både få hjælp til at forvalte din energi og til at bevare overblikket over det, du skal gøre.
Start simpelt – og vær nysgerrig
Hvis jeg skulle begynde helt forfra i dag, ville jeg ikke forsøge at lave det perfekte energiregnskab.
Jeg ville starte med min kalender.
Give aktiviteterne nogle foreløbige værdier.
Bruge KeepTracked dér, hvor jeg havde brug for hjælp til at huske eller gennemføre tingene.
Og så ville jeg begynde at observere.
Hvad fungerede?
Hvad blev for meget?
Hvad overraskede mig?
Hvad skal jeg gøre anderledes næste gang?
Du behøver altså ikke kende din præcise kapacitet for at komme i gang.
Du skal bare have et udgangspunkt.
Resten lærer du stille og roligt undervejs.
Det behøver ikke være perfekt. Det skal bare hjælpe dig med at forstå din egen hverdag lidt bedre. ❤️
