Når du skal købe ind til den kommende uge, laver du en indkøbsseddel. Når julen nærmer sig, laver vi lister over alt det, der skal nås, inden gæsterne kommer. Og når vi skal på ferie, laver jeg en pakkeliste, så jeg forhåbentlig får det hele med.

Vi laver lister hele tiden.

Derfor synes jeg egentlig, det er interessant, at den samme logik ikke fylder mere, når man lærer om energiforvaltning.

For jeg er efterhånden nået frem til, at energiforvaltning og huskesedler er to sider af samme sag. Begge dele handler om at skabe overblik og få en form for kontrol over en hverdag, som min hjerne ikke længere hjælper mig med at styre på samme måde som før.

Jeg lærte at passe på min energi

Efter mine blodpropper fandt jeg en video fra Hjerneskadeforeningen, der forklarede energiforvaltning som metode.

Fokus var på at budgettere med min energi. Jeg skulle lære mine grænser at kende og forsøge at sikre, at dagens aktiviteter ikke krævede mere energi, end jeg havde til rådighed.

Senere fandt jeg en pjece fra Region Midtjylland med meget af det samme fokus: Vær nysgerrig på, hvad der tager energi, lær din kapacitet at kende, og tilrettelæg hverdagen inden for de rammer.

Det giver rigtig god mening.

Men for mig løser det kun en del af problemet.

Når det går godt, glemmer jeg let mine egne rammer

Jeg ved ikke, om andre med hjernetræthed kan genkende det, men når det går godt, har jeg en tendens til at flyve højt.

Jeg føler mig frisk. Tingene fungerer. Og pludselig kommer jeg til at opføre mig, som om mine begrænsninger ikke er der længere.

Så opstår der et eller andet, som ikke kan udsættes. Jeg klør på. En opgave bliver til to, noget andet dukker op undervejs, og på et tidspunkt har jeg mistet overblikket.

Og så begynder jeg at tabe bolde på gulvet.

Flere, end jeg egentlig har lyst til at indrømme.

Det fik mig til at indse noget: Det er ikke nok for mig at kende mine energimæssige grænser. Jeg skal også kunne bevare overblikket, mens jeg forsøger at leve inden for dem.

Jeg laver jo allerede huskesedler

Hvis det alene handlede om at forstå mine rammer og holde mig inden for dem, ville jeg vel aldrig glemme noget, miste overblikket eller blive forvirret.

Men det gør jeg.

Der er jo en grund til, at jeg laver en indkøbsliste, når vi mangler noget.

Der er en grund til, at jeg laver en pakkeliste, så jeg ikke står på ferien uden noget vigtigt.

Og der er en grund til, at jeg laver huskesedler over ting, jeg skal nå.

Jeg laver ikke lister, fordi jeg mangler vilje. Jeg laver dem, fordi min hjerne har brug for hjælp til at holde fast i overblikket.

Og her begyndte jeg at se forbindelsen.

Energiforvaltning hjælper mig med at forstå rammerne for det, jeg kan klare.

Huskesedler hjælper mig med at holde styr på det, jeg skal klare.

Jeg har brug for begge dele.

Åh nej – ikke mere papir!

Men så stod jeg pludselig med den samme følelse igen:

Skulle jeg nu tilbage til papir og blyant?

Det var jo præcis frustrationen over de fysiske energiskemaer, der havde været med til at starte udviklingen af EnergiForvaltning · dk!

Mit liv er digitalt. Mine aftaler ligger i min telefon. Min kalender følger mig overalt.

Jeg gider simpelthen ikke have sedler og lister over mit liv liggende alle mulige steder i min bolig. Og jeg gider endnu mindre bruge min begrænsede energi på at holde styr på, om det er kalenderen, energiskemaet eller sedlen på køkkenbordet, der er den rigtige.

Det blev startskuddet til KeepTracked.

To forskellige problemer – men den samme hverdag

I dag ser jeg EnergiForvaltning · dk og KeepTracked som to værktøjer, der løser hver sin del af det samme problem.

EnergiForvaltning · dk hjælper mig med at forstå min belastning og mine energimæssige rammer.

KeepTracked hjælper mig med at huske og gennemføre de ting, min hverdag består af.

Og kalenderen er fællesnævneren mellem dem.

For virkeligheden er jo, at jeg har mine aftaler i kalenderen. Jeg har brug for energiforvaltning til at forstå, om jeg faktisk har energi til det, jeg har planlagt. Og jeg har brug for huskesedler og visuel guidning til at hjælpe mig gennem de aktiviteter, aftalerne består af.

Det giver ingen mening for mig, at de tre ting skal leve i hver sin verden.

Derfor skal de hænge sammen.

Når jeg ændrer noget ét sted, skal det følge med de andre steder. Jeg skal ikke bruge energi på at vedligeholde tre forskellige udgaver af mit eget liv.

Det er først dér, digitaliseringen for alvor giver mening for mig.

Og så gik der noget op for mig…

Der er en tanke, der siden har ramt mig ret hårdt.

Før jeg selv fik min hjerneskade, arbejdede jeg med mennesker, der havde brug for støtte til struktur og overblik. Gennem mit arbejde med Mobilize Me mødte jeg mennesker, som forsøgte at fortælle os, hvad de havde brug for fra vores værktøjer.

Jeg lyttede selvfølgelig.

Men i dag kan jeg se, at der er forskel på at lytte til et behov og selv mærke det.

Dengang forsøgte mine kunder måske at fortælle mig noget, som jeg ganske enkelt ikke havde forudsætningerne for helt at forstå.

I dag lever jeg selv med behovet for struktur. Jeg ved, hvordan det føles, når overblikket forsvinder. Jeg ved, hvor frustrerende det er at bruge energi på bare at huske, hvad man skulle. Og jeg ved, hvor meget det betyder, når noget uden for mit eget hoved kan hjælpe mig med at holde fast.

Det er en mærkelig erkendelse.

Måske er KeepTracked ikke kun opstået på grund af min hjerneskade.

Måske er det også mit meget forsinkede svar til nogle af de mennesker, der for mange år siden forsøgte at fortælle mig, hvad de havde brug for. Uanset ligger det nu frit tilgengængeligt for alle at få glæde af 🙂